SLYNG- OG KLATREPLANTER

Slyng- og klatreplanter anvendes i forbindelse med bygninger eller særlige konstruktioner. Planterne støtter ofte et arkitektonisk formål.

Beskrivelse, mål og anvendelse

Slyng- og klatreplanter bidrager med frodighed og blomstring.

Plejen af slyng- og klatreplanter skal tilpasses planternes forskellige vækstmåder og sigte mod at styrke blomstring, frodighed og vækstform.

Slyng- og klatreplanter anvendes på mure, pergolaer, stativer og hegn, hvor der er begrænset plads, eller hvor en lodret flade ønskes dækket.

Tilstandskrav

•          Planterne fremtræder sunde og i god vækst.

•          Arter og sorter fremtræder i overensstemmelse med deres karakter.

•          Planterne generer ikke vinduer, døre, udhæng, nedløbsrør og lignende.

•          Slyng- og klatreplanter går ikke væsentligt ind i stier og vejes fritrumsprofiler.

•          Planterne hæfter selv på et underlag eller vokser med støtte, som passer til deres vækstmåde.

•          Rankende planter er bundet op.

•          Afskårne stængler og afklip forekommer ikke.

Bemærkninger

Slyng og klatreplanter kan deles op i fire undergrupper med forskellig vækstmåde og krav til voksested. De fire grupper er: slyngplanter (kaprifolie, blåregn), klatreplanter (klematis, vildvin), hæfteplanter (vedbend, rådhusvin), rankende planter (klatreroser, vinterjasmin).

Udstrækningen af især selvhæftende planter skal beskrives og håndhæves. Det gælder også for selvhæftende planter på træer, som f.eks. vedbend. De øvrige planters udstrækning og form bestemmes ofte af den etablerede støtte.