VINTERTJENESTE |
|
Vintertjeneste omfatter snerydning og glatførebekæmpelse. Formålet er at sikre fremkommelighed og en sikker og behagelig færdsel på kirkegården. Omfanget af vintertjenesten afhænger af vejrliget, men også af i hvilket omfang færdselsarealerne skal være farbare. |
Tilstandskrav |
|
• Vintertjeneste udføres efter ruteplan på kort. • Sneen ryddes, når der er et snedække, og i et tidsrum som anført i plejeplanen. • Relevante områder er ryddet og gruset i forbindelse med gudstjenester, andre kirkelige handlinger og højtideligheder. • Faste belægninger er ryddet, så overfladen er synlig, løse belægninger, så de er farbare. • I udgangspunktet udføres rydningen i en bredde tilpasset færdselens art. • Beplantning og græs er ikke skadet efter rydning. • Belægninger er ikke skadet efter rydning. • Sneen er ryddet til den side, hvor snevolde vil genere mindst og altid væk fra bygninger. • Ved grusning af løse belægninger er samme materiale som belægningens overflade benyttet, hvis denne er anvendelig til glatførebekæmpelse. |
Bemærkninger |
|
Beskrivelsen af vintertjenesten kan indeholde oplysninger om, i hvilket tidsrum og hvor hurtigt der skal ryddes eller gruses, samt hvor tykt snelag der skal være, før rydning sættes i værk. Vintertjenesten kan med fordel opdeles i forskellige niveauer, f.eks. maksimalt niveau på offentlige fortove og hovedfærdselsårer, hvor der ryddes og gruses regelmæssigt i normal arbejdstid, mellemniveau på befærdede arealer og arbejdsområder, som ryddes og gruses dagligt samt andre områder, som ryddes og gruses ved særligt behov.
Ud over rydning og grusning kan vintertjeneste også bestå af f.eks. aflastning af hække, buske, træer eller tage i forbindelse med kraftigt snefald eller isslag.
I plejeplanen tages der stilling til brugen af tøsalte til glatførebekæmpelse. Tøsalte kan give en mere sikker færdsel end grusning, men dette skal afvejes med de skadevirkninger, der kan komme på beplantninger, belægninger og bygninger.
|
VINTERTJENESTE |
|
Vintertjeneste omfatter snerydning og glatførebekæmpelse. Formålet er at sikre fremkommelighed og en sikker og behagelig færdsel på kirkegården. Omfanget af vintertjenesten afhænger af vejrliget, men også af i hvilket omfang færdselsarealerne skal være farbare. |
Tilstandskrav |
|
• Vintertjeneste udføres efter ruteplan på kort. • Sneen ryddes, når der er et snedække, og i et tidsrum som anført i plejeplanen. • Relevante områder er ryddet og gruset i forbindelse med gudstjenester, andre kirkelige handlinger og højtideligheder. • Faste belægninger er ryddet, så overfladen er synlig, løse belægninger, så de er farbare. • I udgangspunktet udføres rydningen i en bredde tilpasset færdselens art. • Beplantning og græs er ikke skadet efter rydning. • Belægninger er ikke skadet efter rydning. • Sneen er ryddet til den side, hvor snevolde vil genere mindst og altid væk fra bygninger. • Ved grusning af løse belægninger er samme materiale som belægningens overflade benyttet, hvis denne er anvendelig til glatførebekæmpelse. |
Bemærkninger |
|
Beskrivelsen af vintertjenesten kan indeholde oplysninger om, i hvilket tidsrum og hvor hurtigt der skal ryddes eller gruses, samt hvor tykt snelag der skal være, før rydning sættes i værk. Vintertjenesten kan med fordel opdeles i forskellige niveauer, f.eks. maksimalt niveau på offentlige fortove og hovedfærdselsårer, hvor der ryddes og gruses regelmæssigt i normal arbejdstid, mellemniveau på befærdede arealer og arbejdsområder, som ryddes og gruses dagligt samt andre områder, som ryddes og gruses ved særligt behov.
Ud over rydning og grusning kan vintertjeneste også bestå af f.eks. aflastning af hække, buske, træer eller tage i forbindelse med kraftigt snefald eller isslag.
I plejeplanen tages der stilling til brugen af tøsalte til glatførebekæmpelse. Tøsalte kan give en mere sikker færdsel end grusning, men dette skal afvejes med de skadevirkninger, der kan komme på beplantninger, belægninger og bygninger.
|