Kvalitetsbeskrivelse

PRYDHÆKKE

Prydhække er ensartede og præcise klippede hække, som bruges, hvor der ønskes et forfinet haveudtryk.

Beskrivelse, mål og anvendelse

Prydhække er ensartede hække klippet i præcise former, der afgrænser og indrammer.

 

Plejen sigter mod, at elementet fastholdes og udvikles som prydhæk. Målet er, at hækken fremstår meget præcist og ensartet som et særligt arkitektonisk element.

 

Prydhække anvendes i gravanlæg eller haverum, hvor der ønskes et særligt udtryk.

Tilstandskrav

•          Prydhække fremtræder sunde og i vækst.

•          I løvfældende hække, hvor stammerne ses i perioder, er de enkelte planter i hækken jævnbyrdige.

•          Prydhække er tætte og grønne, dog ikke lige efter klipning og i vinterperioden, når der er tale om helt eller delvis løvfældende arter.

•          Hækkens løv dækker top og sider helt ned til jorden og er uden huller.

•          Hækken går ikke ind i stier og vejes fritrumsprofiler.

•          Efter klipning fremtræder prydhække præcist med den foreskrevne højde, bredde og smig.

•          Afklip forekommer ikke.

•          Træer og buske af andre arter forekommer ikke.

•          Ukrudt i hækken forekommer ikke.

 

Bemærkninger

Prydhække er typisk stedsegrønne. Buksbom, taks og tuja er almindeligt anvendt, men andre arter af stedsegrønne og løvfældende arter kan også anvendes.

Der skal tages stilling til prydhækkenes højde, bredde og smig i plejeplanen.