LUND

Lund er et element fra landskabet, som har fundet anvendelse på kirkegårdene.

Beskrivelse, mål og anvendelse

Lunden er en lys, skovagtig bevoksning af træer. Kronedækket tillader tilstrækkeligt lys til, at der kan være en varieret bund af naturligt fremvoksende buske og urter, men bunden kan også plejes som klippet eller slået græs. Der er mulighed for færdsel i en lund. Lunden kan give læ, afskærme eller danne rum.

Plejen sigter mod, at elementet fastholdes og udvikles som lund. Målet er, at plantningen er sund og frodig.

Lunden finder anvendelse som ekstensive gravanlæg eller på parkarealerne.

Tilstandskrav

•          Lunden danner en åben bevoksning af større eller mindre træer, som udgør en harmonisk helhed.

•          Lundens bund udgøres (af buske og urter) eller af klippet eller slået græs.

•          Lunden er veludviklet og i god vækst.

•          Kanter mod andre elementer afsluttes naturligt og i harmoni med lundens karakter.

•          Lundens træer og buske ser normalt ikke beskårede ud.

•          Lundens kant mod andre elementer er fri for visuelt generende høje urter samt afskårne grene.

•          Lunden går ikke væsentligt ind i stier og vejes fritrumsprofiler.

•          Afklip findes ikke på tilstødende elementer af have- eller parkudtryk.

Bemærkninger

Artsvalget er afgørende, hvis der ønskes urtevegetation i lundens bund.

Der er en glidende overgang mellem grupper af fritvoksende træer og lunde.