STENKANTER

Stenkanter bruges på kirkegårde som dekorative elementer og som afgrænsning af belægninger, bede mv. Stenkanter bruges desuden som forkant for gravsteder eller til at afgrænse gravstedet på tre eller fire sider. Enkelte steder i landet er der tradition for, at stenkanter kan indramme kistegravsteder, men de fleste steder bruges stenkanter som alternativ til hækafgrænsning, især af urnegravsteder.

Beskrivelse, mål og anvendelse

Stenkanter er smalle, langstrakte elementer af kant- eller belægningssten. Materialet er natursten, tegl eller beton.

Vedligeholdelsen sigter mod, at stenkanten har en passende fremtræden i forhold til anlægget og det ønskede udtryk.

Stenkanter finder anvendelse som afgrænsning af individuelle gravsteder, bede mv., som kantsten, som dekorativt element, som ledelinjer i færdselsarealer eller for at optage eller skabe mindre terrænspring.

Tilstandskrav

•          Fuger er fyldte og tætte.

•          Rodukrudt forekommer ikke.

•          Hvor en kant støder op til en belægning, accepteres samme mængde ukrudt i den langsgående fuge som på belægningen.

Krav afhængige af udtryk

Have­udtryk

Park­udtryk

Natur­udtryk

Kanten fremstår

Jævn og oftest fri for ukrudt

Jævn og nogenlunde fri for ukrudt

Nogenlunde jævn og fri for generende ukrudt

Kantens jævnhed

Kløvet granit

25 mm gab på 3 meter

Intet krav

Øvrige mate­rialer

5 mm gab på 3 meter

10 mm på 3 meter

Intet krav

Ukrudt i stødfugerne accepteres op til

5 %

10 %

Intet krav

Bemærkninger

Kanter af andre materialer end sten beskrives kun i plejeplanen, hvis der er knyttet plejeopgaver til dem.