Fællesplæne

Det anonyme gravanlæg blev almindeligt i midten af 1900-tallet i forbindelse med stigningen i kremationer og som et alternativ til et traditionelt gravsted. Ideen med gravanlægget er, at de efterladte ikke har ansvaret for et gravsted. Gravformen havde sin storhedstid i 60’erne og 70’erne og benyttes stadig til en væsentlig del af urnenedsættelserne. Anonyme gravanlæg anvendes visse steder også til kistebegravelser.

Beskrivelse, mål og anvendelse

Anonyme gravanlæg er anlæg, hvor den enkelte gravplads ikke er markeret. Gravanlægget består derfor kun af fælles elementer. Den enkelte gravplads ligger i et fælles anlæg, ofte græs eller en skovbevoksning.

Gravanlægget består af de elementer, hvor kister og urner bliver nedsat, og af fælles blomsterpladser og monumenter, samt andre elementer som hører til gravanlæggets funktion. Målet med anonyme gravanlæg er at give mulighed for en anonym begravelse, hvor de pårørende ikke har ansvar for pasning og vedligeholdelse af gravstedet. Mindehandlinger mv. henvises til fællesmonumentet. (Se kirkegårdsvedtægterne)

Plejen sigter mod at opfylde tilstandskravene for de elementer gravanlægget består af.

Tilstandskrav

•   Anlæggets elementer opfylder tilstandskravene for disse.

•   Buketter, kranse, lygter og anden pynt er placeret i overensstemmelse med vedtægterne.

•   Opgaver udført på anlægget opfylder tilstandskravene for disse.

•   Ydelser udført på anlægget opfylder tilstandskravene for disse.

Lokale forhold

Beskrivelse af det anonyme gravanlæg, herunder dets udstrækning:

Det anonyme gravanlæg kan være større eller mindre end det egentlige gravareal.