Kvalitetsbeskrivelse

BUNDDÆKKENDE BUSKE

Bunddækkende buske bruges i nyere kirkegårdsanlæg, hvor ønsket er at dække en flade med en ensartet plantning.

Beskrivelse, mål og anvendelse

Bunddækkende buske er plantninger af buske, som fremtræder ligeværdige og som et tæt plantedække. Der anvendes en eller få arter og lægges vægt på den samlede plantnings ensartede fremtræden.

 

Plejen sigter mod, at elementet fastholdes og udvikles som bunddækkende buske med frodighed i væksten og uden huller.

 

Bunddækkende buske finder anvendelse på gravarealer og på parkarealer.

Tilstandskrav

•          Bunddækkende buske er veludviklede og i god vækst.

•          Arter og sorter fremtræder i overensstemmelse med deres karakter.

•          Bunddækkende buske går ikke ind i hække, stier og vejes fritrumsprofiler.

•          Træer og buske af ikke ønskede arter forekommer ikke efter lugning.

•          Ukrudt forekommer ikke efter lugning.

 

Bemærkninger

Bunddækkende buske bruges også sammen med andre elementer, f.eks. træer, for at begrænse uønsket vegetation og sikre en rolig bund.