KIRKEGÅRDSDIGER |
|
Kirkegårdsdiger er et af de ældste elementer på vore kirkegårde. Formålet er at markere kirkegårdens særlige rum og at sikre gravfreden. Kirkegårdsdiger er stendiger, oftest bygget af lokale materialer og efter stedlige traditioner. Sammen med den tilknyttede flora af gamle kulturplanter, de såkaldte reliktplanter, repræsenterer kirkegårdsdigerne en vigtig kulturhistorisk arv. |
|
Beskrivelse, mål og anvendelse |
|
Et kirkegårdsdige er en indhegning opbygget af natursten efter stedlige traditioner, og omfattet af lovgivningsmæssig beskyttelse. Ud over selve diget kan elementet også omfatte græs- eller beplantningselementer, og regnes derfor til de sammensatte elementer. Kirkegårdsdiget er oftest opbygget af markafsamlede sten. Det kan være opbygget dobbeltsidigt med stenfyld eller en kerne af jord, eller det kan være ensidigt med en græsklædt jordvold til den ene side. Diget kan være kronet af sten, græstørv, hække eller hegn, efter stedlig tradition. Plejen sigter mod, at kirkegårdsdiget og dets nærmeste omgivelser med eventuelle reliktplanter bevares som kulturhistorisk element, og at det er funktionelt som indhegning og i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. |
|
Tilstandskrav |
|
|
|
Bemærkninger |
|
Gamle kirkegårdsdiger er beskyttet af lovgivningen som et vigtigt kulturhistorisk levn, bl.a. med den frøbank, som ofte er bevaret i og ved diget. Der bør udarbejdes en bevarings- og plejestrategi for diget og de nærmeste omgivelser som en del af plejeplanen. |
KIRKEGÅRDSDIGER |
|
Kirkegårdsdiger er et af de ældste elementer på vore kirkegårde. Formålet er at markere kirkegårdens særlige rum og at sikre gravfreden. Kirkegårdsdiger er stendiger, oftest bygget af lokale materialer og efter stedlige traditioner. Sammen med den tilknyttede flora af gamle kulturplanter, de såkaldte reliktplanter, repræsenterer kirkegårdsdigerne en vigtig kulturhistorisk arv. |
|
Beskrivelse, mål og anvendelse |
|
Et kirkegårdsdige er en indhegning opbygget af natursten efter stedlige traditioner, og omfattet af lovgivningsmæssig beskyttelse. Ud over selve diget kan elementet også omfatte græs- eller beplantningselementer, og regnes derfor til de sammensatte elementer. Kirkegårdsdiget er oftest opbygget af markafsamlede sten. Det kan være opbygget dobbeltsidigt med stenfyld eller en kerne af jord, eller det kan være ensidigt med en græsklædt jordvold til den ene side. Diget kan være kronet af sten, græstørv, hække eller hegn, efter stedlig tradition. Plejen sigter mod, at kirkegårdsdiget og dets nærmeste omgivelser med eventuelle reliktplanter bevares som kulturhistorisk element, og at det er funktionelt som indhegning og i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. |
|
Tilstandskrav |
|
|
|
Bemærkninger |
|
Gamle kirkegårdsdiger er beskyttet af lovgivningen som et vigtigt kulturhistorisk levn, bl.a. med den frøbank, som ofte er bevaret i og ved diget. Der bør udarbejdes en bevarings- og plejestrategi for diget og de nærmeste omgivelser som en del af plejeplanen. |