Kvalitetsbeskrivelse

KIRKEGÅRDSDIGER

Kirkegårdsdiger er et af de ældste elementer på vore kirkegårde. Formålet er at markere kirkegårdens særlige rum og at sikre gravfreden. Kirkegårdsdiger er stendiger, oftest bygget af lokale materialer og efter stedlige traditioner. Sammen med den tilknyttede flora af gamle kulturplanter, de såkaldte reliktplanter, repræsenterer kirkegårdsdigerne en vigtig kulturhistorisk arv.

Beskrivelse, mål og anvendelse

Et kirkegårdsdige er en indhegning opbygget af natursten efter stedlige traditioner, og omfattet af lovgivningsmæssig beskyttelse. Ud over selve diget kan elementet også omfatte græs- eller beplantningselementer, og regnes derfor til de sammensatte elementer.

Kirkegårdsdiget er oftest opbygget af markafsamlede sten. Det kan være opbygget dobbeltsidigt med stenfyld eller en kerne af jord, eller det kan være ensidigt med en græsklædt jordvold til den ene side. Diget kan være kronet af sten, græstørv, hække eller hegn, efter stedlig tradition.

Plejen sigter mod, at kirkegårdsdiget og dets nærmeste omgivelser med eventuelle reliktplanter bevares som kulturhistorisk element, og at det er funktionelt som indhegning og i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand.

Tilstandskrav

  • Diget er bygget efter stedlige traditioner.
  • Diget er uden udskridninger eller sammensynkninger i længere perioder.
  • Historisk vegetation respekteres.
  • Vedagtigt ukrudt forekommer ikke.
  • Rodukrudt forekommer kun i begrænset omfang.
  • Nyplantede træer findes ikke indenfor en meter fra diget.

Bemærkninger

Gamle kirkegårdsdiger er beskyttet af lovgivningen som et vigtigt kulturhistorisk levn, bl.a. med den frøbank, som ofte er bevaret i og ved diget.

Der bør udarbejdes en bevarings- og plejestrategi for diget og de nærmeste omgivelser som en del af plejeplanen.

 

Særligt for Rousthøje sogn

Der er ingen kirkegårdsdiger ved Rousthøje kirke.